Ellekrattets Hemmelighed. Fyhns Oase.
På gyngende grund. En tur i Ellekrattet.
Villy Fyhn
Villy Fyhn døde fra os - alt for tidligt - d. 2. juni 2008 .
Begravelsen fandt sted i Vor Frue Kirke (Katolsk kirke, Silkeborg) d. 6. juni 2008. Hans gravsted kan findes på Gjern Kirkegård.
Han efterlod os mange dejlige minder
- og disse hjemmesider, som vi ønsker at bevare til glæde for os og I andre.
Han har her givet udtryk for tanker, som ikke er nedskrevet andre steder.
Fyhn's Galleri og have kan også stadig besøges efter aftale med Ruth Grøn Fyhn på 26115017 eller ruth.fyhn@gmail.com .
På Familien Fyhn's vegne : Ruth Grøn Fyhn.

Velkommen til vores hjemmeside - Fyhns Galleri & Atelier.
Tag en pause og gå i Ellekrattet. Her lever mysteriet lidt endnu.
Det meste omkring os står i skærende spotlys - ubarmhjertigt og intimiderende.
Tænk, hvis vi tænkte mere i blødt lys, levende lys,bløde former og farver.
Tænk om vi turde smide minimalismen, rationalismen, effektivitetsiveren ud og byde blødheden velkommen tilbage til vort liv.
Det kræver mod at leve i mørkningens og mystikkens verden. men sikke en rigdom der findes her. Sluk det "kunstige spotlys" og lad det "levende" brænde.
Læg tanken lidt i baggrunden og lad sanserne danse. Danse til musikken, danse ud af denne "verden" ind i skønhedens og harmoniens sfære, dèr, hvor englene bor, ja hele den åndelige verden.
Jeg tror og sanser den findes. Men tør vi lukke glæden og livet ind? Troen?Kærligheden? Håbet?
Det håber jeg.
Velkommen til min forgængelige verden, hvor jeg forsøger at holde døren åben til evigheden midt i al elendigheden, som jeg også ser og oplever i og omkring mig. Åben - så både jeg og du kan færdes ind og ud i kærlighedens mystiske nærvær.

"Kratfolkene"

Her er et foto af os  - Ruth og Villy Fyhn - fra en udstilling i Galleri 7-9-13, Ikast. 2007.


Skønnest i jordbærtiden.
Sødme og røde bær. Her er dejligst i Jordbærtiden. Men vi ta`r imod besøg hele året. Ring gerne forud, for ikke at gå forgæves.

værtinden.
Her er min søde "Ellekone", som ta`r imod. Hun er mit livs store kærlighed.

Familien.
Jeg er så glad for og stolt af min familie. Her er vi alle seks en dejlig solskinsdag 2006 foran vort hus "Egely" - bygget 1910.